onsdag

Som at kigge i et gammelt fotoalbum.....




Jeg mindes mange hyggelige stunder med pinde og garn..... sønnen var en lille purk med små tykke ben og baderinge om overarmene der kunne gøre enhver sumobryder misundelig...

Hans energi var overvældende og jeg måtte konstant redde hvad reddes kunne når han gik på inspektion med sine små pilfingre.......alligevel lykkes det mig at fremstille imponerende mængder af  norske og islandske bluser og trøjer til ham.

I dag er garnet meget mere blødt og lækkert,  mønstrene er heldigvis uforandret  og jeg nyder stadig hvert et minut i det norske eller islandske selskab.

Og nu 37 år senere også med den forskel at jeg ikke behøver at rende efter en pilfinger, men bare lade nydelsen tage over

Strikket i en skøn blanding af  alpaca og uld

Fru Jensen